Ensom halvset af himlens sol
højt under nordens kolde pol
bjergøen frem af bølger rager,
den barske storm i fjeldet knager,
:,: fra kolden pol. :,:
Ned fra knejsende klipperad,
hvor kæmper ofte i natten sad,
tordnende elv så traurigt bruser
og tungt genstønne vilde sluser
:,: et oldtids kvad. :,:
Og tit en ånd ved ukendt navn
som ensom vogter fødestavn,
set gennem tågesvøb begræder
den svundne styrke, glemte hæder,
:,: det faldne navn. :,:
Men tit der ruller tordenbrag
der truer alt med sidste slag,
en himmelsk lue højt sig tænder,
se håbets ild på fjeldet brænder,
:,: en højtidsdag! :,:
Se glædens lys fra strand til strand
stråler over det elskte land,
så kær er nu de klippers susen,
så klar er dine elvers brusen
:,: vort elskte land. :,:
Og højt i alle ædles bryst
i øens dal på fjeld og kyst
ståe hjerter fulde af fryd og ære,
for Frederik den ejekære,
:,: de danskes lyst. :,:
Ren er den fryd som strand fra strand
nu stråler over elsket land!
alle for folkets fader bede
for Frederiks datter, landets glæde,
:,: for Ferdinand. :,:
Ja, himmel, du har hørt vor bøn!
himlen velsigner Christians søn.
Giv kongehuset glade dage,
giv Danmark alt sit ros tilbage
:,: til retfærdsløn. :,:
Samið árið 1829.
Eiginhandarrit er varðveitt í Árnastofnun í handritasafni Konráðs Gíslasonar (KG 31 b I).
Frumprentun í: Rit eftir Jónas Hallgrímsson I (Ljóðmæli, smásögur og fleira). Rvík 1929 [Heildarútgáfa á verkum Jónasar í umsjón Matthíasar Þórðarsonar þjóðminjavarðar í 5 bindum sem kom út í Rvík á árunum 1929-37].