Fylgstu með okkur á Facebook

Mathias, min unge taler

  • Mathias, min unge taler,
  • fra de kolde vinterlunde,
  • fra de mørke vinterbøge,
  • Valløs søstre gæste ville.
  •  
  • Gamle Väinamöinens frænde,
  • Loughis gamle søn ham fulgte
  • til de vilde danseheste,
  • drukne folk med røde øjne.
  •  
  • Postens folk med skæve hatte,
  • brede fødder, lange hæle
  • slentrede på Ringsteds gader
  • her og der með onde fagter.
  •  
  • „Aldrig hentil Valløs jomfruer,
  • aldrig til de skønne søstre
  • køre vi den skalk fra byen,
  • stadens skalk með røde læber.“
  •  
  • Stak da op af kælderhalsen,
  • op af hulen under huset,
  • hestetyv de lange øren,
  • mælede et ord og sagde:
  •  
  • „Jeg vil køre dig til Vallø,
  • til de skønne klosterpiger,
  • til de unge Valløs jomfruer,
  • o, du skalk, med røde læber!
  •  
  • Giv mig nu din brune vadsæk
  • med de glatte søndagsklæder,
  • med de hvide højtidsflipper,
  • og de blanke nytårsstøvler.
  •  
  • Gak du siden ud på marken,
  • følg med kvæget, pas på stien,
  • sæt dig siden op på vognen,
  • unge taler! kør til Vallø.“
  •  
  • Gik han siden ud på marken,
  • fulgte kvæget, løb på stien;
  • Väinamöinens søn ham fulgte,
  • Loughis gamle søn fra lunden.
  •  
  • Steg da hastig op af grøften,
  • op af renden nær ved stien,
  • postens folk med skæve hatte,
  • brede fødder, lange hæle.
  •  
  • Hestetyv med lange øren
  • nærved møllen skimtes kunne,
  • tæt ved Zampos høje værksted
  • set og stedt i svarlig vånde.
  •  
  • Väinamöinens gamle frænde
  • så de onde tegn fremdrage,
  • så de fjendtligstemte magter,
  • højnede sin røst og sagde:
  •  
  • „Stakkels unge ven fra staden!
  • Broder af min kære broder,
  • hvorfor græder du, min taler!
  • O, du skalk, med røde læber!“
  •  
  • „Årsag har jeg nok til tårer,
  • mister nu min brune vadsæk
  • med de glatte søndagsklæder,
  • med de hvide højtidsflipper,
  • med de blanke nytårsstøvler
  • og med andre smukke sager,
  • som jeg ved at skulle glæde
  • skønne piger ud í Vallø;
  • jomfruklostrets unge søstre,
  • ranke børn som liljens stængel,
  • hvide såsom liljens blade,
  • røde som min unge læbe;
  • aldrig Valløs ranke jomfruer,
  • aldrig mine skønne søstre
  • skue’ få de tabte sager,
  • se min brune vadsæks indhold.“
  •  
  • Postens folk med skæve hatte,
  • brede fødder, lange hæle,
  • stode nu på stiens midte
  • mellem vadsæk, grøft og vandrer.
  •  
  • Satte sig min unge taler
  • ned på stenten, tæt ved vidjen,
  • ved den glade, ranke vidje,
  • glad og ung som Valløs piger.
  •  
  • Og han græd så tårer trilled’
  • ned på redelige brystet,
  • og fra brystet ned på livet
  • og fra livet ned på knæet
  • og fra knæet ned på foden
  • og fra foden ned på marken;
  • og så langs ad markens grøfter
  • ned til havets dybe bølger;
  • bittersalte tårer hede.
Samið á árunum 1843-1844.
Eiginhandarrit er varðveitt á Landsbókasafni í (ÍB 13 fol. Handritasafn Bókmenntafélagsins).
Frumprentun í: Rit eftir Jónas Hallgrímsson I (Ljóðmæli, smásögur og fleira). Rvík 1929. [Heildarútgáfa á verkum Jónasar í umsjón Matthíasar Þórðarsonar þjóðminjavarðar í 5 bindum sem kom út í Rvík á árunum 1929-37].
Til fróðleiks
  • Áhersla á nýyrði á degi íslenskrar tungu 2018
  • Nýyrðasmíð Jónasar í Orðbragði
  • Vísubotn 2018 - vísnasamkeppni grunnskólanema
  • Grein um steinasöfn Jónasar í Náttúrufræðingnum
  • Enn finnast bréf Jónasar
  • Raddir íslenskunnar 2017 - örmyndbönd
  • Jarðeldasaga Íslands
  • Nýr fánadagur - Dagur íslenskrar tungu
Landsbókasafn Íslands - Háskólabókasafn