Når gravens lynglimt om vor isse blinke
og tordenen går på herrens himmel frem,
vi skælve, indtil aftenens stjerner vinke
vort øje højt til lysets fjerne hjem;
da – livets ophav! du unævnelige
og albarmhjertige! vi se dit „bliv!“
Ja, døden er kun åndens himmelstige
til evighedens rene, fulde liv.
Frumprentun í: Rit eftir Jónas Hallgrímsson I (Ljóðmæli, smásögur og fleira). Rvík 1929. [Heildarútgáfa á verkum Jónasar í umsjón Matthíasar Þórðarsonar þjóðminjavarðar í 5 bindum sem kom út í Rvík á árunum 1929-37].