19de juni 1829
(da det regnede)

Hvi så mørk, og himmel, hvorfor græde!
Hoppe går dog ikke straks i dag –
klar din bue! kom, o vind, med glæde,
kom at vifte gennembløde flag.
Må du end din æt, din Hoppe savne,
ikke derfor svandt, o land, dit håb!
Han som kom han ved og vil os gavne,
vi modtage ham með fryderåb.
 
Gammel ø med isbesatte kroner,
Ingolfs kolde, bølgeskyldte strand,
fjernet langt fra hine hede zoner
hilser da sin nye stiftamtmand.
Dig, o Krieger, dig os kongen giver,
du os lette Hoppes tunge savn,
vær os kriger, værn om os med iver,
og vi skal nævne en klippe ved dit navn.